torsdag den 18. august 2011
tirsdag den 12. juli 2011
Kvinder er det rene vanvid!
Af Robert Lubarski
Som min gamle læremester engang sagde: Hvis der ikke fandtes kvinder mere på denne jord, sådan fra den ene dag til den anden, ville vi mænd hurtigt udvikle en verden, hvor alle gader ville være fyldt med billardborde og fadølsanlæg. Vi ville alle gå fredeligt rundt i løst siddende kedeldragter, så der intet var, der kunne klemme om vores testikler og vi let kunne klø os i røven.
Det er måske rigtig nok, plus minus, når jeg sådan tænker efter.
Man kan vidst roligt sige, at kvinder er med til at skabe en vis spænding i verden. De kan være pisse irriterende og der ingen som dem, der kan vende op og ned på det hele, når de rigtig folder sig ud.
Den måde de kan gå på og rette deres hår på og den måde de kan bære en kjole på. Den måde de kan stryge ens kind på, sige søde ord på eller bevæge deres krop på i hed elskov.
De kan skabe liv, krig og jordskælv!
Derfor elsker jeg kvinder! Tykke og tynde, høje som lave for de bringer kaos ind i min verden – de er kaos! Jeg har ofte i det skjulte betragtet dem hive ting op af deres taske. Rent kaos samlet i en taske. Læbestift, hårlak, make-up, glattejern, en ekstra bliuse og en masse andre dimser i et virvar, som bliver trukket op af tasken og langsomt som ren magi transformerer de sig, Fra det ene øjeblik til det andet. Igen og igen må man falde på røven over, hvor dejlige de er og suge deres skønhed til sig. Man bliver fortryllet af at se den forvandling, de kan lave. Nogle gange er det så smukt, så det kan få os til at hulke og andre gange kan det være så skræmmende, så vi ikke tør stå ved os selv.
Lige så skræmmende som det må være for ridderen, der med bævrende skridt må gå dræber dragen i møde, i den mørke hules dyb.
Fra blid sommerviol til ildspruldende drage
Kvinder kan rent faktisk lave deres forvandling, på det korte øjeblik der går fra, at man åbner køleskabet for at smugkikke efter en godbid, til man lukker det igen. Fra blid sommer viol til ildsprudende drage, på få sekunder – mirakuløst!
Hvis vi kan rumme dem, kan vi rumme ALT og intet vil stå i vejen for vores sande maskulinitet!
Så kvinder! Min opdragelse af jer må nødvendigvis handle om, at i må slippe jeres kvindelighed helt fri . I burde ha en endefuld, hvis i går rundt og spiller kostbare med lille bitter mund og tænker ”mænd er bare for meget” NEJ det er fandme jer, der er for meget – meget mere for meget end vi mænd nogen sinde vil være i stand til. Det er også det I helst vil! Være frie til at være meget mere for meget end os. Det er klart for I er livet og I kan skabe liv! Liv i maven. Liv i stuen og liv i skridtet på os.
SÅ LAD ALDRIG VÆR MED DET!
Indrøm det for jer selv og ha det godt med det – svælg i det, uden at føle jer skyldige!
Strål i jeres søde vanvid uanset hvad I før er blevet udsat for!
Glem at føle jer snydt over, at I har fået for lidt og ta nu retten til jer! Retten til vanvid, et uendeligt følelseshav, storslået kærlighed og dyb utæmmelig sex.
Retten til at indtage hele livets berusende storhed.
Krig bliver til kærlighed
Det sande maskuline og det sande feminine har endnu ikke fundet sig selv og hinanden. Men vi er i en ny tid, hvor der bliver nødt til at blive født en ny mand og en ny kvinde. En ny kvinde og mand, som kan finde ud at lege sammen og danse, i stedet for at skændes. Så krig bliver til kærlighed.
Så I skal stå I jer selv, for I har allerede det hele, kvinder! Det er også jeres vanvid, der giver os den bedste træning til at blive de kærlighedskrigere, som vi inderst inde er. Dem I længes efter!
Bare én af jer er nok til at overstråle hele jorden!
Så lige som ridderen i dragens hule der vinder det halve kongerige, hvis han nedlægger dragen, vil vi også vinde, hvis det lykkes os at bevare vores nosser, når I folder jer ud.
Kan vi først bevare vores vision uanset hvilket listigt kælent ansigt i stiller op for at få os på andre tanker. Eller tage jer i vores arme og blødgøre jer, uanset hvilken drage, I har forvandlet jer til uden at løbe væk med halen mellem benene, så har vi vundet mere end det halve kongerige. Så har vi vundet friheden til at være de mænd, vi virkelig er.
Kærlighedskrigere der kan få jer kvinder til at spinde som små missekatte og huske jer på jeres storhed, hvis i lige skulle glemme det.
SÅ sig efter mig!
Jeg skal nok være u-artig og så vild, som det er mig muligt. Jeg vil lade hele mit berusende vanvid komme til udtryk og være en flod af kærlighed, indfølelse, sex og passion i hvert eneste sekund og intet kan stoppe mig.
Gør krav på mig du maskuline bevidsthed, for jeg er en sand kvinde i min feminine essens.
Jeg vil være det hav, som kun en sand mand vil begive sig ud på! For altid!
Som min gamle læremester engang sagde: Hvis der ikke fandtes kvinder mere på denne jord, sådan fra den ene dag til den anden, ville vi mænd hurtigt udvikle en verden, hvor alle gader ville være fyldt med billardborde og fadølsanlæg. Vi ville alle gå fredeligt rundt i løst siddende kedeldragter, så der intet var, der kunne klemme om vores testikler og vi let kunne klø os i røven.
Det er måske rigtig nok, plus minus, når jeg sådan tænker efter.
Man kan vidst roligt sige, at kvinder er med til at skabe en vis spænding i verden. De kan være pisse irriterende og der ingen som dem, der kan vende op og ned på det hele, når de rigtig folder sig ud.
Den måde de kan gå på og rette deres hår på og den måde de kan bære en kjole på. Den måde de kan stryge ens kind på, sige søde ord på eller bevæge deres krop på i hed elskov.
De kan skabe liv, krig og jordskælv!
Derfor elsker jeg kvinder! Tykke og tynde, høje som lave for de bringer kaos ind i min verden – de er kaos! Jeg har ofte i det skjulte betragtet dem hive ting op af deres taske. Rent kaos samlet i en taske. Læbestift, hårlak, make-up, glattejern, en ekstra bliuse og en masse andre dimser i et virvar, som bliver trukket op af tasken og langsomt som ren magi transformerer de sig, Fra det ene øjeblik til det andet. Igen og igen må man falde på røven over, hvor dejlige de er og suge deres skønhed til sig. Man bliver fortryllet af at se den forvandling, de kan lave. Nogle gange er det så smukt, så det kan få os til at hulke og andre gange kan det være så skræmmende, så vi ikke tør stå ved os selv.
Lige så skræmmende som det må være for ridderen, der med bævrende skridt må gå dræber dragen i møde, i den mørke hules dyb.
Fra blid sommerviol til ildspruldende drage
Kvinder kan rent faktisk lave deres forvandling, på det korte øjeblik der går fra, at man åbner køleskabet for at smugkikke efter en godbid, til man lukker det igen. Fra blid sommer viol til ildsprudende drage, på få sekunder – mirakuløst!
Hvis vi kan rumme dem, kan vi rumme ALT og intet vil stå i vejen for vores sande maskulinitet!
Så kvinder! Min opdragelse af jer må nødvendigvis handle om, at i må slippe jeres kvindelighed helt fri . I burde ha en endefuld, hvis i går rundt og spiller kostbare med lille bitter mund og tænker ”mænd er bare for meget” NEJ det er fandme jer, der er for meget – meget mere for meget end vi mænd nogen sinde vil være i stand til. Det er også det I helst vil! Være frie til at være meget mere for meget end os. Det er klart for I er livet og I kan skabe liv! Liv i maven. Liv i stuen og liv i skridtet på os.
SÅ LAD ALDRIG VÆR MED DET!
Indrøm det for jer selv og ha det godt med det – svælg i det, uden at føle jer skyldige!
Strål i jeres søde vanvid uanset hvad I før er blevet udsat for!
Glem at føle jer snydt over, at I har fået for lidt og ta nu retten til jer! Retten til vanvid, et uendeligt følelseshav, storslået kærlighed og dyb utæmmelig sex.
Retten til at indtage hele livets berusende storhed.
Krig bliver til kærlighed
Det sande maskuline og det sande feminine har endnu ikke fundet sig selv og hinanden. Men vi er i en ny tid, hvor der bliver nødt til at blive født en ny mand og en ny kvinde. En ny kvinde og mand, som kan finde ud at lege sammen og danse, i stedet for at skændes. Så krig bliver til kærlighed.
Så I skal stå I jer selv, for I har allerede det hele, kvinder! Det er også jeres vanvid, der giver os den bedste træning til at blive de kærlighedskrigere, som vi inderst inde er. Dem I længes efter!
Bare én af jer er nok til at overstråle hele jorden!
Så lige som ridderen i dragens hule der vinder det halve kongerige, hvis han nedlægger dragen, vil vi også vinde, hvis det lykkes os at bevare vores nosser, når I folder jer ud.
Kan vi først bevare vores vision uanset hvilket listigt kælent ansigt i stiller op for at få os på andre tanker. Eller tage jer i vores arme og blødgøre jer, uanset hvilken drage, I har forvandlet jer til uden at løbe væk med halen mellem benene, så har vi vundet mere end det halve kongerige. Så har vi vundet friheden til at være de mænd, vi virkelig er.
Kærlighedskrigere der kan få jer kvinder til at spinde som små missekatte og huske jer på jeres storhed, hvis i lige skulle glemme det.
SÅ sig efter mig!
Jeg skal nok være u-artig og så vild, som det er mig muligt. Jeg vil lade hele mit berusende vanvid komme til udtryk og være en flod af kærlighed, indfølelse, sex og passion i hvert eneste sekund og intet kan stoppe mig.
Gør krav på mig du maskuline bevidsthed, for jeg er en sand kvinde i min feminine essens.
Jeg vil være det hav, som kun en sand mand vil begive sig ud på! For altid!
Drop det perfekte
Af Carsten Vang
Hey piger, er I klar til at vise mavemuskler frem på stranden, så I kan få en strandløve med hjem? Her er opskriften på den perfekte krop og den perfekte mand! Nogenlunde sådan står der på damebladet nede i min Irma.
Naturkatastrofer
Kvinderne i mit træningscenter har været klar længe. De vil gøre alt for kærligheden og har trænet hårdt. Som græske krigsguder viser de deres sixpack (mavemuskler!) frem, inden de knalder cyklehjelmen på hovedet og drøner op af Valby Bakke i et tempo der sætter HT-bussen.
De særligt ambitiøse har mørke stemmer fordi de sprøjter sig med det mandlige kønshormon, testetoron, for at komme i mål. Ikke allle er så ekstreme, men billedet er godt:
Kampen for det perfekte, gør kvinder til små naturkatastrofer.
Vi mænd har også noget naturkatastrofe over os. Jeg kender mange kvinder der tænker “hvor er alle mændene henne?” når de ser på den moderne mand med hans lille skægge hat, begyndende vom og hængerøv. Bor han stadig hos mor?
Hvorfor er mandlige og kvindelige naturkatastrofer blevet trendy?
Som naturkatastrofe føler vi, at vi gør “det rigtige”. Som kvinde viser hjelm og six-pack, at hun har kontrol og ikke spiser hvidt brød. Som mand signalerer han, at han er den hyggelige type (vommen), der føler sig som mand, når han lytter til engelsk ny-rock (hatten). Naturligvis henter han ungen i børnehaven, når hun er i træningscenteret eller hun siger, han skal (hængerøven) – han er så langt fra alfahannen som muligt i sin stræben efter at være god og han lader hende få sin vilje, når nu det er så vigtigt (man skal altid støtte kvinder, de har det svært). Fundamentet er lagt til at de kan bive gift.
Nogle gange holder forholdet faktisk, hvis de kan leve uden sex. Gnisten mangler.
Hun bitcher, han hopper
Men som regel går det galt. Hun bitcher, fordi hun mærker, at han ikke er mand nok til, at hun tør give sig hen og blive den kvinde, hun ønsker at være. Han forstår ikke, hvorfor der skal være al den ballade og kommer med smørrebrødssedlen over alle sine gode hensigter.
Hun er ulykelig, fordi hun savner en Mand, men er også er lidt bange for at blive den lille og sårbare sammen med sådan een? Og han er ulykkelig, fordi hun er ulykkelig og føler det meste er hans skyld og beslutter sig til at være endnu mere sød og rar.
Vi kan ikke gøre for det, men vi spejler os for meget i hinanden. Når vi ser kvinden bliver mere maskulin og manden mere og mere behagesyg og feminin, er det svært at holde fast i sine egne behov uden at føle sig lidt forkert? Mange mænd er opdraget af kvinder og ved ikke, hvad der forventes af en mand. Kvinder mangler ofte gode faderfigurer, så derfor er vi lette ofre for polistisk korrekte trends, der driver os til vanvid, fordi vi ender med at leve langt fra os selv.
Vi skal ikke ligne hinanden for at blive elsket. Vi skal slet ikke søge efter kærligheden, vi skal finde os selv.
Vær politisk ukorrekt
Hvis vi har mod og åbenhed finder kærligheden os. Vi skal kikke indad og mærke vores lyst. Fuck “Det Perfekte”, det er bare noget vi har importeret fra Sverige. Hvad med en tur til Bali, blive i sengen hele dage med “Sex and the City” og rigeligt med Marabou? Eller flere højhælede byture med veninderne, hvor I flirter uforskammet med mænd og knejsende forlader dem, når de har betalt samtlige longdrinks? Vær politisk ukorrekt, det er en genvej til at lære dig selv at kende. Vær sindssyg. Hvis dine nære bliver moralske, er det måske fordi de allerede selv er små naturkatastrofer? Se på dem og vær tro. Hvad er det for nogle mænd de har?
Giv naturkatastroferne et gok i cykelhjelmen og send dem en regning for terapi. Sæt dig selv fri, så finder kærligheden dig.
Hey piger, er I klar til at vise mavemuskler frem på stranden, så I kan få en strandløve med hjem? Her er opskriften på den perfekte krop og den perfekte mand! Nogenlunde sådan står der på damebladet nede i min Irma.
Naturkatastrofer
Kvinderne i mit træningscenter har været klar længe. De vil gøre alt for kærligheden og har trænet hårdt. Som græske krigsguder viser de deres sixpack (mavemuskler!) frem, inden de knalder cyklehjelmen på hovedet og drøner op af Valby Bakke i et tempo der sætter HT-bussen.
De særligt ambitiøse har mørke stemmer fordi de sprøjter sig med det mandlige kønshormon, testetoron, for at komme i mål. Ikke allle er så ekstreme, men billedet er godt:
Kampen for det perfekte, gør kvinder til små naturkatastrofer.
Vi mænd har også noget naturkatastrofe over os. Jeg kender mange kvinder der tænker “hvor er alle mændene henne?” når de ser på den moderne mand med hans lille skægge hat, begyndende vom og hængerøv. Bor han stadig hos mor?
Hvorfor er mandlige og kvindelige naturkatastrofer blevet trendy?
Som naturkatastrofe føler vi, at vi gør “det rigtige”. Som kvinde viser hjelm og six-pack, at hun har kontrol og ikke spiser hvidt brød. Som mand signalerer han, at han er den hyggelige type (vommen), der føler sig som mand, når han lytter til engelsk ny-rock (hatten). Naturligvis henter han ungen i børnehaven, når hun er i træningscenteret eller hun siger, han skal (hængerøven) – han er så langt fra alfahannen som muligt i sin stræben efter at være god og han lader hende få sin vilje, når nu det er så vigtigt (man skal altid støtte kvinder, de har det svært). Fundamentet er lagt til at de kan bive gift.
Nogle gange holder forholdet faktisk, hvis de kan leve uden sex. Gnisten mangler.
Hun bitcher, han hopper
Men som regel går det galt. Hun bitcher, fordi hun mærker, at han ikke er mand nok til, at hun tør give sig hen og blive den kvinde, hun ønsker at være. Han forstår ikke, hvorfor der skal være al den ballade og kommer med smørrebrødssedlen over alle sine gode hensigter.
Hun er ulykelig, fordi hun savner en Mand, men er også er lidt bange for at blive den lille og sårbare sammen med sådan een? Og han er ulykkelig, fordi hun er ulykkelig og føler det meste er hans skyld og beslutter sig til at være endnu mere sød og rar.
Vi kan ikke gøre for det, men vi spejler os for meget i hinanden. Når vi ser kvinden bliver mere maskulin og manden mere og mere behagesyg og feminin, er det svært at holde fast i sine egne behov uden at føle sig lidt forkert? Mange mænd er opdraget af kvinder og ved ikke, hvad der forventes af en mand. Kvinder mangler ofte gode faderfigurer, så derfor er vi lette ofre for polistisk korrekte trends, der driver os til vanvid, fordi vi ender med at leve langt fra os selv.
Vi skal ikke ligne hinanden for at blive elsket. Vi skal slet ikke søge efter kærligheden, vi skal finde os selv.
Vær politisk ukorrekt
Hvis vi har mod og åbenhed finder kærligheden os. Vi skal kikke indad og mærke vores lyst. Fuck “Det Perfekte”, det er bare noget vi har importeret fra Sverige. Hvad med en tur til Bali, blive i sengen hele dage med “Sex and the City” og rigeligt med Marabou? Eller flere højhælede byture med veninderne, hvor I flirter uforskammet med mænd og knejsende forlader dem, når de har betalt samtlige longdrinks? Vær politisk ukorrekt, det er en genvej til at lære dig selv at kende. Vær sindssyg. Hvis dine nære bliver moralske, er det måske fordi de allerede selv er små naturkatastrofer? Se på dem og vær tro. Hvad er det for nogle mænd de har?
Giv naturkatastroferne et gok i cykelhjelmen og send dem en regning for terapi. Sæt dig selv fri, så finder kærligheden dig.
mandag den 20. juni 2011
There is my way or the Highway
Af Carsten Islington
Mænd læser ikke udviklingsbøger. Selvfølgelig er der nu en bleg girly fyr, som straks pipper “Det gør jeg da”. Men generelt gør vi ikke. Vi læser jo heller ikke manualen til Ikeabordet. Vi prøver at samle det selv, ud fra vores logik og vores fornuft, og gøre vores egen erfaring.
Mænd er bevisthed, vi er logiske, fornuftige og simple. Vores mål i livet er at blive oplyste. Ende med at sidde på en bjergtop viis af de fejl, vi har begået.
Kvinder er energi, lys, kaos og evigt forandrende. Så de flår alle udviklingsbøger ned fra hylderne. Der er brug for orden.
I køkkenet
Først stod hun midt i køkkenet med bogen “Vegetarmad, Sund Livsstil” Efter den dag fik vi kun medister, sovs og kartofler, når kæresten var på kursus i Jylland. Vi sad stille og gumlede på en gulerød uden foragt. Vi tilpassede os. En evne vi mænd har fra vores stenalderforfædre.
Når vi jagede, var vi nødt til at tilpasse os efter byttets færden og væren. Vi har stadig den samme hjerne vol. 1.1, hvis vi bruger datasprog. Vi er stadig dygtige til at tilpasse os.
I stuen
Så stod hun midt i stuen med bogen “Feng Shui, Elsk dit Hjem” og så røg vores lille elskede bryggers, hvor vi plejede at få ro, en smøg, kigge på vores værktøj og den frække kalenderpige. Det blev nu en del af samtalekøkkenet. Det må man give kvinder. Inden halvlegen mellem FCK og Brøndby var færdig var alt forandret. Nu var der en hjerteformet dørmåtte og lyserøde håndklæder på toilettet. Fodboldpokalen og det store sorte stereoanlæg røg ud på fortorvet til storskrald. Et sørgemodigt farvel til den elskede sorte slidte lædersofa blev det også til.
Okay, vi tilpassede os, vi sidder nu bare 20 minutter længere på toiletet end generationen før os gjorde. For at stene i fred. Vi har stadig bilen, hvor vi kan bøvse, prutte, ryge og synge. Derfor melder vi os frivilligt, når der er brug for at tage ned på tanken efter økologisk mælk.
I soveværelset
Så stod hun pludselig i soveværelset med bogen “Tantra, Kærlighed og Spiritualitet”. “Skaaaaatt – læs lige denneher bog, så ligger jeg mig her på ryggen og venter til du har læst den!” What? Som om man ikke havde det svært nok ved at stå i sengen, brølende ud til i rummet i de varme skalafarver, der sympatiserer med nervesystemet efter Feng Shui bogen. Komme ud over hendes ansigt, mens man hiver hendes dyrisk i håret. Fuck, nu er det også slut med det! Nu skal man Gud hjælpe mig meditere på kønsorganer, nulle nulle i timevis, så man kan centrere sig i sit hjertechakra. Øjenkontakt i evigheder og tilstedeværen i timevis. Ingen chance for at følge med i fodbold i premier league.
Savnede pludselig min vilde ungdom, hvor jeg stod op ad motorcyklen med en smøg i munden, en øldåse i hånden, mine meninger om sex var dengang til at finde ud af. “There is my way or the Highway!”
Ting tager tid
Kvinder fik travlt siden 1972 da ligestilling kom, de undslap tusinder års undertrykkelse. Og der var virkelig meget, som skulle indhentes. Endelige frie! Nu skulle de finde dem selv. Nu skulle der udvikles, selvanalyseres og udleves egen spiritualitet.
Mænd har altid være spirituelle og altid udviklet sig. Bare i et andet tempo og en anden rytme. Når vi havde nedlagt et bytte i fordums tid, så lavede vi en fløjte af dyrets knogler. Brugte resten af dagen på at fløjte en hyldest til dyret.
Vi ved godt, vi skal udvikle os. Vi tænker med ærefrygt på Neandertalermanden, der uddøde på grund af mangel på udvikling, han blev i hulen og gik kun ud for at samle føde tæt ved og så tilbage i hulen igen. Homo Sapiens rejste, delte erfaring og udvikling og blev derfor den eneste menneskerace, som overlevede.
Det hjælper bare ikke at smide en Tantra manual efter os og så ligge og vente på ryggen. Man kan ikke stille tusind års vaner til storskrald. I skal inspireer os, tale med os. Uden at drukne det hele i følelser, krav, vrede og gøre os forkerte. Vi skal nok finde ud af det. Vi skal bare lige fumle lidt, rode, fejle og gøre vores egne erfaring.
Husk at vi dårligt nok har vænnet os til vegetarmaden
Mænd læser ikke udviklingsbøger. Selvfølgelig er der nu en bleg girly fyr, som straks pipper “Det gør jeg da”. Men generelt gør vi ikke. Vi læser jo heller ikke manualen til Ikeabordet. Vi prøver at samle det selv, ud fra vores logik og vores fornuft, og gøre vores egen erfaring.
Mænd er bevisthed, vi er logiske, fornuftige og simple. Vores mål i livet er at blive oplyste. Ende med at sidde på en bjergtop viis af de fejl, vi har begået.
Kvinder er energi, lys, kaos og evigt forandrende. Så de flår alle udviklingsbøger ned fra hylderne. Der er brug for orden.
I køkkenet
Først stod hun midt i køkkenet med bogen “Vegetarmad, Sund Livsstil” Efter den dag fik vi kun medister, sovs og kartofler, når kæresten var på kursus i Jylland. Vi sad stille og gumlede på en gulerød uden foragt. Vi tilpassede os. En evne vi mænd har fra vores stenalderforfædre.
Når vi jagede, var vi nødt til at tilpasse os efter byttets færden og væren. Vi har stadig den samme hjerne vol. 1.1, hvis vi bruger datasprog. Vi er stadig dygtige til at tilpasse os.
I stuen
Så stod hun midt i stuen med bogen “Feng Shui, Elsk dit Hjem” og så røg vores lille elskede bryggers, hvor vi plejede at få ro, en smøg, kigge på vores værktøj og den frække kalenderpige. Det blev nu en del af samtalekøkkenet. Det må man give kvinder. Inden halvlegen mellem FCK og Brøndby var færdig var alt forandret. Nu var der en hjerteformet dørmåtte og lyserøde håndklæder på toilettet. Fodboldpokalen og det store sorte stereoanlæg røg ud på fortorvet til storskrald. Et sørgemodigt farvel til den elskede sorte slidte lædersofa blev det også til.
Okay, vi tilpassede os, vi sidder nu bare 20 minutter længere på toiletet end generationen før os gjorde. For at stene i fred. Vi har stadig bilen, hvor vi kan bøvse, prutte, ryge og synge. Derfor melder vi os frivilligt, når der er brug for at tage ned på tanken efter økologisk mælk.
I soveværelset
Så stod hun pludselig i soveværelset med bogen “Tantra, Kærlighed og Spiritualitet”. “Skaaaaatt – læs lige denneher bog, så ligger jeg mig her på ryggen og venter til du har læst den!” What? Som om man ikke havde det svært nok ved at stå i sengen, brølende ud til i rummet i de varme skalafarver, der sympatiserer med nervesystemet efter Feng Shui bogen. Komme ud over hendes ansigt, mens man hiver hendes dyrisk i håret. Fuck, nu er det også slut med det! Nu skal man Gud hjælpe mig meditere på kønsorganer, nulle nulle i timevis, så man kan centrere sig i sit hjertechakra. Øjenkontakt i evigheder og tilstedeværen i timevis. Ingen chance for at følge med i fodbold i premier league.
Savnede pludselig min vilde ungdom, hvor jeg stod op ad motorcyklen med en smøg i munden, en øldåse i hånden, mine meninger om sex var dengang til at finde ud af. “There is my way or the Highway!”
Ting tager tid
Kvinder fik travlt siden 1972 da ligestilling kom, de undslap tusinder års undertrykkelse. Og der var virkelig meget, som skulle indhentes. Endelige frie! Nu skulle de finde dem selv. Nu skulle der udvikles, selvanalyseres og udleves egen spiritualitet.
Mænd har altid være spirituelle og altid udviklet sig. Bare i et andet tempo og en anden rytme. Når vi havde nedlagt et bytte i fordums tid, så lavede vi en fløjte af dyrets knogler. Brugte resten af dagen på at fløjte en hyldest til dyret.
Vi ved godt, vi skal udvikle os. Vi tænker med ærefrygt på Neandertalermanden, der uddøde på grund af mangel på udvikling, han blev i hulen og gik kun ud for at samle føde tæt ved og så tilbage i hulen igen. Homo Sapiens rejste, delte erfaring og udvikling og blev derfor den eneste menneskerace, som overlevede.
Det hjælper bare ikke at smide en Tantra manual efter os og så ligge og vente på ryggen. Man kan ikke stille tusind års vaner til storskrald. I skal inspireer os, tale med os. Uden at drukne det hele i følelser, krav, vrede og gøre os forkerte. Vi skal nok finde ud af det. Vi skal bare lige fumle lidt, rode, fejle og gøre vores egne erfaring.
Husk at vi dårligt nok har vænnet os til vegetarmaden
Abonner på:
Opslag (Atom)