Af Robert Lubarski
Som min gamle læremester engang sagde: Hvis der ikke fandtes kvinder mere på denne jord, sådan fra den ene dag til den anden, ville vi mænd hurtigt udvikle en verden, hvor alle gader ville være fyldt med billardborde og fadølsanlæg. Vi ville alle gå fredeligt rundt i løst siddende kedeldragter, så der intet var, der kunne klemme om vores testikler og vi let kunne klø os i røven.
Det er måske rigtig nok, plus minus, når jeg sådan tænker efter.
Man kan vidst roligt sige, at kvinder er med til at skabe en vis spænding i verden. De kan være pisse irriterende og der ingen som dem, der kan vende op og ned på det hele, når de rigtig folder sig ud.
Den måde de kan gå på og rette deres hår på og den måde de kan bære en kjole på. Den måde de kan stryge ens kind på, sige søde ord på eller bevæge deres krop på i hed elskov.
De kan skabe liv, krig og jordskælv!
Derfor elsker jeg kvinder! Tykke og tynde, høje som lave for de bringer kaos ind i min verden – de er kaos! Jeg har ofte i det skjulte betragtet dem hive ting op af deres taske. Rent kaos samlet i en taske. Læbestift, hårlak, make-up, glattejern, en ekstra bliuse og en masse andre dimser i et virvar, som bliver trukket op af tasken og langsomt som ren magi transformerer de sig, Fra det ene øjeblik til det andet. Igen og igen må man falde på røven over, hvor dejlige de er og suge deres skønhed til sig. Man bliver fortryllet af at se den forvandling, de kan lave. Nogle gange er det så smukt, så det kan få os til at hulke og andre gange kan det være så skræmmende, så vi ikke tør stå ved os selv.
Lige så skræmmende som det må være for ridderen, der med bævrende skridt må gå dræber dragen i møde, i den mørke hules dyb.
Fra blid sommerviol til ildspruldende drage
Kvinder kan rent faktisk lave deres forvandling, på det korte øjeblik der går fra, at man åbner køleskabet for at smugkikke efter en godbid, til man lukker det igen. Fra blid sommer viol til ildsprudende drage, på få sekunder – mirakuløst!
Hvis vi kan rumme dem, kan vi rumme ALT og intet vil stå i vejen for vores sande maskulinitet!
Så kvinder! Min opdragelse af jer må nødvendigvis handle om, at i må slippe jeres kvindelighed helt fri . I burde ha en endefuld, hvis i går rundt og spiller kostbare med lille bitter mund og tænker ”mænd er bare for meget” NEJ det er fandme jer, der er for meget – meget mere for meget end vi mænd nogen sinde vil være i stand til. Det er også det I helst vil! Være frie til at være meget mere for meget end os. Det er klart for I er livet og I kan skabe liv! Liv i maven. Liv i stuen og liv i skridtet på os.
SÅ LAD ALDRIG VÆR MED DET!
Indrøm det for jer selv og ha det godt med det – svælg i det, uden at føle jer skyldige!
Strål i jeres søde vanvid uanset hvad I før er blevet udsat for!
Glem at føle jer snydt over, at I har fået for lidt og ta nu retten til jer! Retten til vanvid, et uendeligt følelseshav, storslået kærlighed og dyb utæmmelig sex.
Retten til at indtage hele livets berusende storhed.
Krig bliver til kærlighed
Det sande maskuline og det sande feminine har endnu ikke fundet sig selv og hinanden. Men vi er i en ny tid, hvor der bliver nødt til at blive født en ny mand og en ny kvinde. En ny kvinde og mand, som kan finde ud at lege sammen og danse, i stedet for at skændes. Så krig bliver til kærlighed.
Så I skal stå I jer selv, for I har allerede det hele, kvinder! Det er også jeres vanvid, der giver os den bedste træning til at blive de kærlighedskrigere, som vi inderst inde er. Dem I længes efter!
Bare én af jer er nok til at overstråle hele jorden!
Så lige som ridderen i dragens hule der vinder det halve kongerige, hvis han nedlægger dragen, vil vi også vinde, hvis det lykkes os at bevare vores nosser, når I folder jer ud.
Kan vi først bevare vores vision uanset hvilket listigt kælent ansigt i stiller op for at få os på andre tanker. Eller tage jer i vores arme og blødgøre jer, uanset hvilken drage, I har forvandlet jer til uden at løbe væk med halen mellem benene, så har vi vundet mere end det halve kongerige. Så har vi vundet friheden til at være de mænd, vi virkelig er.
Kærlighedskrigere der kan få jer kvinder til at spinde som små missekatte og huske jer på jeres storhed, hvis i lige skulle glemme det.
SÅ sig efter mig!
Jeg skal nok være u-artig og så vild, som det er mig muligt. Jeg vil lade hele mit berusende vanvid komme til udtryk og være en flod af kærlighed, indfølelse, sex og passion i hvert eneste sekund og intet kan stoppe mig.
Gør krav på mig du maskuline bevidsthed, for jeg er en sand kvinde i min feminine essens.
Jeg vil være det hav, som kun en sand mand vil begive sig ud på! For altid!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar